• Skat trækker i land: Årsopgørelse ikke åbnet alligevel

    Source: BDK Borsnyt / 21 Mar 2025 13:00:43   America/Chicago

    Opdatering: Pressemeddelelsen om, at man kunne tjekke sin årsopgørelse, blev udsendt for tidligt »ved en menneskelig fejl«. Det oplyser underdirektør Ulrick Junge fra Skattestyrelsen til DR Nyheder. Han lover dog at smugåbningen er »lige på trapperne«. Nu kan du tjekke din årsopgørelse for 2024. Det skriver Skattestyrelsen på sin hjemmeside. Der er allerede over 200.000 mennesker i kø, så forvent ventetid. Skattestyrelsen opfordrer, som altid, til, at man får tjekket, om oplysningerne er korrekte. »Jeg ved godt, at det i mange tilfælde er det røde eller grønne tal, der lokker ekstra mange borgere ind i årsopgørelsen, når vi åbner. Men sørg for at tjekke om alle oplysningerne er med. Der kan være indtægter eller fradrag, man selv skal sørge for at tilføje, for at den endelige skattebetaling stemmer,« siger Ulrick Junge, underdirektør i Skattestyrelsen, i en pressemeddelelse. Hvis man er boligejer, skal man være særligt opmærksom. De kan nemlig for første gang se deres samlede betaling af boligskat på årsopgørelsen. Samtidig vil man også kunne se detaljerne for eventuelle udskudte ejendomsskatter samlet i overblikket, der findes under boligskattelån i TastSelv. Bettina Brask, der er privatøkonom i Jyske Bank, siger til Berlingske, at man kan hente »temmelig mange penge« på at huske at give sin årsopgørelse et kærligt eftersyn. Det kan du læse mere om her. Skulle man have problemer, vil det i løbet af weekenden være muligt at få kontakt med Skatteforvaltningen via chat eller sociale medier, og fra mandag vil flere end 500 medarbejdere fra Skattestyrelsen og Vurderingsstyrelsen sidde klar til at besvare henvendelser på telefoner, sociale medier og chat, skriver Skattestyrelsen. https://www.berlingske.dk/indland/skat-traekker-i-land-aarsopgoerelse-ikke-aabnet-alligevel
Share on,